HERLUF HANSEN AFF

En onsdag i 2014 kom der en mand ind på Idrætshistorisk Samling. Han spurgte om vi havde noget om Aalborg Fodsports Forening AFF. Lige netop AFF er rigtig godt repræsenteret på Samlingen, så jeg svarede, at vi da havde en hel del. Han viste mig så to ringbind med udklip og fotos, som han havde købt på en auktion sammen med flere andre ringbind. Jeg kunne hurtigt se, at de var samlet af en gammel AFF,er Herluf Hansen. Det var også nemt at se, at samlingen havde en høj historisk værdi med mange oplysninger til det indsamlede.

Herluf Hansen til Riisskovløbet.

Lige da jeg så det, tænkte jeg, hvem var Herluf Hansen, siden han så omhyggeligt havde samlet så meget materiale om AFF. Er der nu nogle gamle AFF’er som læser dette, så må de altså undskylde min uvidenhed. Min tidligere uvidenhed.

For min nysgerrighed var vakt, og jeg begyndte at søge oplysninger om Herluf Hansen. Han var nok ikke den største atlet, der har været i AFF. Men måske er han den søtrste leder, der har været i AFF. Og der har været mange.

Herluf blev født den 29. oktober 1915. Han blev uddannet som skrædder ved en af byens bedste skræddermestre. Han blev gift med Alice i 1936, og de levede sammen i over 65 år til deres dages ende. De fik, så vidt jeg ved kun en dreng, som blev døbt Ib.

Omkring 1932 i en alder af 17 år melder Herluf sig ind i AFF. Jeg tror ikke at han på noget tidspunkt var medlem af andre idræts foreninger.

Nogen stor atlet blev han som sagt ikke. Det blev til nogle få holdsejre i starten af karrieren som “terrænslæber”. Det var et kælenavn for de atleter, som helst ville løbe i terræn. Han har dog løbet på hold og vundet med den navnkundige Erik Simmonsen. Erik fik en lang og glorværdig idræts karriere men herom senere, Herluf fik en lang og enestående leder karriere. Ja den blev så lang, at der fra tid til anden er blevet spurgt, om det ikke er danmarksrekord.

Som tak for den lange indsats fik han en mængde udmærkelser. En skriver ved hans 85 års fødselsdag, at hvis han tog alle sine udmærkelser på, så ville han have et revers, der lignede en russisk generals.

I 1938 i en alder af 23 år blev han valgt til kasserer i AFF. Han afløste sin bror, som havde fået et godt job i København. Kasser jobbet var et utaknemmeligt job med et konstant underskud, som hovedsageligt skyldtes kontingent restancer. Da Herluf blev kasser, havde foreningen et underskud på 1.900 kr. Et meget stort beløb i 1938. Men som man siger: nye koste fejer bedst. Hurtigt begyndte han i bogstaveligt forstand at løbe (cykle) restanterne på dørene, og i løbet af forbavsende kort tid blev der igen overskud i kassen. Et overskud han næsten forstod at bevare i de næste 40 år, hvor han var kasser.

Det gik selvfølgelig ikke stille af med sådan en iver. For når han nu havde sådan et møje med at samle pengene ind, så skulle de ikke bare bruges. Hurtigt fik han tilnavnet nærig, hvad jeg ikke tror, han tog sig særligt af. Han ville have orden, og han fik orden i klubbens regnskaber. En orden og en omhu der kunne gøre enhver revisor arbejdsløs.

Idrætsugerne var allerede i god gænge, da Herluf blev kasser. I forbindelse med Idrætsugerne var der “et muntert hjørne”, hvor de forskellige klubber havde diverse underholdningsaktiviteter. AFF havde Cirkus Olympia. Der var optræden af klubbens egne medlemmer mod entre. Herluf fortæller om et år: “Det var nu ingen succes fra starten. Til første forestilling var der fuldt hus, men programmet var så elendigt, at folk peb og krævede pengene tilbage. Jeg sad med pengekassen og for ikke at skulle tilbagelevere de rare penge, som jeg havde siddet og frydet mig over, flygtede jeg med kassen til et andet telt.”

Ud over at passe kasser jobbet med stor omhu,var han blandt meget andet også primus motor i indsamlingen af penge til det klubhus, der blev opført i 1950-51. Det lykkedes klubben med Herluf i spidsen at samle 32.000 kr. sammen til klubhuset. I dagens penge vil det svare til et beløb på langt over 500.000 kr.

I 1978 besluttede Herluf sig for at forlade kasserposten efter 40 år. Han blev behørigt fejret ved denne lejlighed af klubben. I det hele taget så blev Herluf fejret løbende gennem mange år. Han blev tildelt mange fine udmærkelser.

En af dem han var meget glad for, var udtagelsen til det idrætsleder hold SIFA besluttede at sende til OL i 1972. Det var SIFAs måde at sige tak til de mange ledere, der havde gjort et stort arbejde for byens idrætsklubber. Det blev for alle deltagerne en uforglemmelig tur, der mindes hvert år. Han fik også Aalborg Idrætslederpris i 1965. En titel han var glad for, og som også var prestigefyldt.

 

Derudover var han æresmedlem af AFF. Han var tildelt den Blå Nål, som AFF tildelte personer, der havde gjort noget særligt for klubben. Han fik Jysk Atletik Forbunds guldnål. Dansk Idræts Forbunds æres emblem og Dansk Atletik Forbunds fortjenstnål i sølv.

Færdig som kasser men ikke som leder. Som noget helt naturligt var Herluf medlem af foreningen Gamle AFF’ere, som var blevet stiftet i 1943. Og når han nu ikke skulle være leder i AFF, så kunne han jo blive leder i Gamle AFF’ere. Han havde mere end 25 års bestyrelses arbejde for denne forening. Heraf var der mange år som formand.

I 1995 måtte han sige farvel til forenings arbejdet. Benene ville ikke mere og efter en fortjent fejring af ham og Alice, hvor de fik et fint solur til deres sommerhus, var det uigenkaldeligt slut.

Ved hans 85 års fødselsdag var der en artikel om Herluf i bladet Gamle AFF’ere. Den næste artikel om ham var desværre hans nekrolog i 2002. Han døde kort efter sin 87 års fødselsdag.