Knud Gadegaard, Lindholm Badminton Klub L.B.K., Ungdomslegene, Idrætsarkivet.
Lindholm Badminton Klub – L.B.K.
En efterårsdag i 1949 samledes 3 personer på Thistedvej 15 i Lindholm. De tre var Knud og Erik Gadegaard samt Per Kirkensgaard. Formålet med mødet var at danne en badmintonklub i Lindholm. Inden de mødtes, havde Knud dog lavet et forarbejde. Han havde ansøgt sognerådet i Sundby-Hvorup kommune om at få tilladelse til at bruge en af kommunens gymnastiksale til at spille badminton i. Der var nu kommet positivt svar på ansøgningen fra Skoleforvaltningen, så de kunne spille onsdag aften i 1½ time og lørdag eftermiddag i gymnastiksalen på Gl. Lindholm Skole. Kommunen ville også stå for rengøringen.
Knud fortæller i klubbens 25 års jubilæumsskrift, at det nærmest begyndte som en form for firmasport, idet nogle ansatte i Sundby-Hvorup kommune syntes, at man skulle tilbyde kommunens ansatte en mulighed for aktivitet i fritiden. Han fortæller videre om det stiftende møde, at selv om de kun var tre tilstede, så gik bølgerne højt i diskussionen, og det tog nogen tid at blive enige om, hvem der skulle have de forskellige poster i bestyrelsen. Da de kun var tre personer, fik de to dobbelt poster. Knud blev formand og sekretær. Per Kirkensgaard blev kasserer og materiale forvalter. Erik Gadegaard blev revisor. Et sæt love forfattet af Per blev diskuteret og vedtaget. Den første generalforsamling skulle finde sted i februar måned 1950, hvor man også skulle finde et navn til klubben.
På generalforsamlingen i februar 1950 enedes man efter flere forslag om navnet Lindholm Badminton Klub L.B.K. Samtidig fik generalforsamlingen efter mange ændringer vedtaget Per Kirkensgaard lovforslag. 30§ blev det til.
Den første klubfest var i maj 1950. Den bestod af foredrag om badminton med efterfølgende kaffebord. Man betalte selv, hvad det kostede. Alle klubbens 8 medlemmer deltog. Klubfesterne udviklede sig dog sammen med klubben, og blev med årene noget medlemmerne så hen til.
Knud Gadegaard begyndte som kontorelev i Sundby-Hvorup kommune i 1946. Han forblev i kommunal tjeneste, og han var med, både da Sundby-Hvorup i 1968 blev lagt sammen med Nørresundby, og den nye kommune igen i 1970 blev lagt sammen med Aalborg. Han var administrationschef på teknisk forvaltning i Aalborg kommune, da han i 1992 gik på pension.
AFF har sin familie Simonsen, hvoraf næsten alle har været med i AFF. Det er dog for intet at regne, når man ser på navnet Gadegaard i forbindelse med L.B.K. Utallige er de gange, at navnet dukker op, når man læser klubbens historie. Når man ser navnene på klubmestrene i de første 25 år, så står der Gadegaard 50 gange. På klubbens top 10 over flest spillede turneringskampe i 1974, står navnet Gadegaard 4 gange. Klanen har også fået opkaldt en gade efter sig i Lindholm.
Knuds rolle i klubben var mangfoldig. Han startede som formand.Det var han i flere perioder. Men når han ikke var formand, så havde han en anden plads i bestyrelsen. Når han ikke var formand for klubben, så var han spilleudvalgsformand, og når han ikke var det, så var han kasserer. Og nogle gange havde han flere poster på en gang.
Belønningen eller takken fra klubben for Knuds store indsats både på banen og ikke mindst på det administrative kommer i 1979. Efter 30 år her, der og alle vegne i klubben udnævnes Knud til klubbens første æresmedlem. Først i 1995 udnævnes de to næste æresmedlemmer i klubben.
I 1982 opstod der i klubben en diskussion om driften af cafeteriaet i Løvvangshallen. Et cafeteria som L.B.K. havde driften af. Diskussionen blev ret stærk, og Knud Gadegaard, som var formand for klubben, opfattede det som et personligt angreb. Der var nogle skarpe angreb på bestyrelsen i klubbladet. Der var en gruppe i klubben, der ville have cafeteriaet drevet med frivillige ulønnede medarbejdere. Modsat mente bestyrelsen, at det på sigt ville være svært at bevare en drift, som kun baserede sig på frivillige.
Efter en noget ophedet ekstraordinær generalforsamling gik 4 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer af. Kun kasseren valgte at blive på posten. 33 års lederskab i klubben sluttede denne dag for Knud.
Han blev dog i klubben og deltog ivrigt i den rafleklub, som var blevet oprettet tidligere. Han var en dreven rafler i denne torsdags klub i en del år.
Ungdomslegene – UL
Ungdomslegene startede i 1975 på initiativ af borgmester Marius Andersen. Tanken var faktisk en slags OL for ungdom. Det blev med årene en fantastisk succes. Ikke mindst takket være Knud Gadegaards store administrationstalent. I 1979 var der således 3.000 deltagere fra mange af Aalborgs venskabsbyer.
Både i 1975 og i 1979 stod L.B.K. i samarbejde med de to andre badmintonklubber ABC og Triton for afviklingen af badmintonturneringen.
Knud havde allerede vist sit organisationstalent ved UL, og da han sluttede som formand i L.B.K., gik der ikke lang tid, før han blev “head huntet” til UL. Han blev formand for UL 83 forretningsudvalget. UL 83 blev som de to foregående lege en stor succes.
Afviklingen af badmintonturneringen blev lagt i hænderne på L.B.K. Turneringen afvikledes i Solsidehallen, da der var de bedste tilskuerforhold.
For sin indsats for idrætten i Aalborg blev Knud Årets Idrætsleder i 1983. Den prestigefyldte pris var han meget glad for.
Det har ikke været muligt for mig, at se om Knud fortsatte i forretningsudvalget for UL.
Idrætsarkivet – Idrætshistorisk Samling
Knud var noget af en blæksprutte. Det var det utroligste, han var med til i 33 års lederskab i LBK. En kæmpe administrativ indsats ved flere UL. Men også i stiftelsen af Idrætsarkivet, nu Idrætshistorisk Samling, i 1979 spillede Knud en fremtrædende rolle. Det er ikke tilfældigt, at Knud Gadegaard, Leo Møller og Irene Clemensen er på forsiden af denne hjemmeside, du læser på nu.
De tre var efter sigende kun 5 minutter om, at beslutte sig for at starte Idrætsarkivet. Baggrunden var, at man ville bevare det store materiale, der var efter UL 83, for at kunne bruge det igen til UL 87. Men den ene tanke tog hurtigt den anden. De tre kreative mennesker fik hurtigt tanken om at samle idræthistorien i Aalborg. De fik tilsagn fra mange sider til projektet, og 24. oktober 1983 startede Idrætsarkivet.
For at få et arkiv til at fungere skal der vises stor omhyggelighed og bruges administrative evner. Begge dele passede fint på Knud, og han blev Arkivets første formand. Det var under hans ledelse, at Idrætsarkivet startede. Andre hjalp til, og journalisten Eivind Samuelsen SAM fra Aalborg Stiftstidende skal nævnes her. Han lavede en lang række fremragende interview med tidligere idrætsudøvere. Disse samtaler udgør en skattet del af Arkivets samling i dag.
De tre ildsjæle havde set rigtigt. Der var et ægte behov for at tilbyde enkeltpersoner og klubber en mulighed for at aflevere deres minder fra idrætslivet. Minder der nu blev til arkivalier. Registreret og gemt for eftertiden.
Successen havde dog en bagside. På grund af den store tilstrømning af minder – arkivalier – havde Idrætsarkivet i de første år konstant pladsmangel. Det forhindrede ikke, at indsamlingen under Knuds ledelse fortsatte. Idrætsarkivet havde i de første år 3 adresser, og på den sidste af de 3, der var på 1. sal af Annebergvej 46, var gulvet ved at bryde sammen under vægten af de mange arkivalier.
I 1996 fejrede Dansk Idræts Forbund sin 100 års fødselsdag. Også i Aalborg blev begivenheden fejret. Dels med en idræts konkurrence og dels med en stor idrætsudstilling i Aalborghallen. For Idrætsarkivet med Knud i spidsen blev det en stor succes. Arkivet blev simpelthen kåret til udstillingens bedste stand. Jeg tror ikke, at den store succes kunne gentages i dag. Det bevarede materiale fra udstillingen dokumenterer et omfattende arbejde i forbindelse med udstillingen. Prisen for udstillingen var 103.605,75 kr. 1996 kroner, og det gør også, at det ville blive svært i dag at gentage successen.
Udover udstillingen udgav Idrætsarkivet under Knuds ledelse også flere bøger om idrætten i Aalborg. Bøger der alle har høj historisk værdi, og som er aktuelle endnu.
Efter 20 som formand på Idrætsarkivet sluttede Knud i 1999 sin idrætsgerning. Som tak for den lange indsats – ialt 50 år – blev Knud udnævnt til æresmedlem i SIFA. Han er det første æresmedlem, som ikke har været med i bestyrelsen for SIFA.