ERIK SIMONSEN AALBORG FODSPORTS FORENING AFF.

En af de største terræn- mellem- og langdistanceløber AFF har haft, var Erik Simonsen.

En beskeden hjælpsom idrætsmand som alle i AFF kendte fra slutningen af 1920erne til hans død i 2001. Det kan være svært at skrive om Erik, idet det hurtigt kan komme til at lyde pralende med alle de sejre, han fik gennem tiden. Men der var intet pralende over Erik. Beskeden og aldrig en dårlig undskyldning. Lidt senere i karrieren, hvor Kaj Hansen dukker op i AFF, løber han altid for klubben, og uselvisk lader han Kaj vinde. Ja måske kunne han ikke slå Kaj i spurten, men de to løb altid sammen for klubben. Så meget at de fik tilnavnet “tvillingerne.”

Erik blev født 5. august 1915 som den ene af tvillinger i en familie, som næsten var synonym med AFF. Han siger selv på et tidspunkt, at de var 8 børn. 6 drenge og 2 piger. Alle på nær en blev medlem i AFF. Når man læser om Erik, så støder man på navnet Simonsen mange gange. Jeg kan blot nævne Hilding, Gustav, Viliam, Hans, Hugo, Arnold, Frithiof, Ester og Hilma.

Han nåede at være medlem af AFF i mere end 70 år. Det betyder, at han blev meldt ind i klubben som 14 – 15 årig. Hans navn dukker først op i klubbens optegnelser omkring 1932. I 1933 nævnes han første gang i forbindelse med en sejr, og det er 1. pladsen i B klassen til Kildeløbet. Samme år bliver han nr. et i B klassen til Riisskovløbet og nr. 10 i Nørresundby Byløb. Hvad der skulle vise sig, at blive en enestående karriere var begyndt.

 

Allerede i 1934 bliver han ny klubmester i terrænløb. Terrænløb var i en lang årrække meget populære både hos løberne men også hos tilskuerne. Det var en lidt anden løbestil, der blev brugt, for ruten kunne byde på både stigninger og blødt terræn, der vanskeliggjorde løbet. Samme år er han på klubbens A hold til Kildeløbet. I 1935 har han klubbens bedste tider på 2 – 3 – 5 og 10 km. løb. Det år blev han også nr. 2 i en 10 km. kapgangs konkurrence.

1936 bliver året, hvor han får sit første JM i terrænløb. Han vinder Vegetana Pokalen og sætter klubrekorder i de 4 terrænløb, han deltager i. 1937 viser kun, at fremgangen på ingen måde er ovre. Han sætter igen 4 rekorder, får et JM i 5 km. og bliver nr. 2 til DM i 5 og 10 km. Som belønning herfor udtages han til atletiklandsholdet. Hans første af 8 udtagelser.

Ikke alle løb ender dog som planlagt. Eyvind Samuelsen SAM fra Aalborg Stiftstidende fortæller: “Erik førte løbet, men han tog fejl af ruten og trak hele førefeltet med sig. En klump bagved havde ikke kontakt til førefeltet, og løb derfor rigtigt. Resultatet blev, at nr. 11 blev nr. 1. Erik ærgrer sig stadig.”

1938-39 og 40 viser stor stabilitet med gode resultater både ved JM og DM. I 1941 dukker Kaj Hansen op og overtager førstepladsen ved nogle af de traditionsrige løb, som Erik havde vundet tidligere. Han sætter det år dog personlig rekord på både 1000 m. og 5 km.

1942 er måske et stille år for Erik. Han bliver ikke nævnt i klubbens optegnelser udover, at han modtager den Blå Nål, som uddeles til de AFFer, som har gjort et stort stykke arbejde for klubben.

1943 derimod er året, hvor der hentes placeringer. Ved JM bliver han nr. 2 på 1000 m., 2 – 3 og 5 km. Han vinder 10 og 20 km. samt 4 x 1500 m. stafet. Han har nu 20 JM og 1 DM.

Der begynder at tegne sig et mønster for Eriks “løbebane”. Han er på det tidspunkt og en del år frem i tiden bedst på 10 og 20 km. distancen. Han er på tale til OL i London 1948. Men han blev ikke udtaget. Jeg har ikke kunnet se, hvorfor han ikke blev udtaget.

Efter en meget lang forlovelse med Henny på grund af boligsituationen, gifter de sig i 1948. De nåede således at være gift i 53 år, inden Erik døde i 2001. Sammen fik de en pige Inge. Erik arbejdede som automekaniker.

Selv om han ikke kom til OL i 1948, fortsatte Erik ufortrødent sin karriere og fik flere mesterskaber i 10 og 20 km. I 1951 vinder han sit mesterskab nr. 50. Det er både DM og JM. De fleste på langdistancerne. I forbindelse med mesterskab nr. 50 skriver formanden for Jysk Atletik Forbund Svend E. Andersen: “Erik har med sit mesterskab nr. 50 indskrevet sig med flammeskrift i dansk atletik”.

Hans store træningsflid og mange mesterskaber gjorde, at han i 1952 efter en 2. plads ved DM i Marathon blev udtaget til OL i Helsingfors.

OL ilden kunne ikke, som Den Olympiske Komite havde ønsket det, løbe gennem Østeuropa. På grund af de politiske spændinger mellem øst og vest havde Stalin forbudt løbet fra Grækenland gennem Østeuropa til Helsingfors.

I stedet blev Ilden fløjet fra London til Aalborg,  der skulle være startstedet for løbet med Ilden til Helsingfors.

Erik fik som den første lov til at løbe med Ilden, da den kom over fjorden til Aalborg. Andre fra AFF var Kaj Hansen der løb 3. tur i Aalborg og Svend Svendsen, der løb et stykke med Ilden næste dag ud af Aalborg

 

Ved Marathon konkurrencen i Helsingfors fik Erik en beskeden 42. plads, men han blev bedste dansker, idet indehaveren af DM titlen blev nr. 48. Deltagelsen ved OL gjorde et stort indtryk på Erik. Særlig, skriver han, at bruset fra de 80.000 tilskuer på stadion gjorde et stort indtryk.

I 1953 blev Erik opereret for blindtarms betændelse. Herefter er der stille omkring ham. Han løber, men vinder ikke noget særligt.

I 1958 melder han ud, at han ikke vil løbe for klubben mere. Hans deltagelse i konkurrence løb, siger han selv, gik fra 1934 – 1954. Altså 20 år på topplan. At det var topplan, kan der vist nok ikke stilles spørgsmålstegn ved. I 1986 er der i AFFs klubblad en Alle Tiders Bedste liste. Her har Erik stadig førstepladserne på 10 – 20 km. samt Marathon. 2. pladsen på 5 km. 2. pladsen på 4 x 1500 m. stafet 3. pladsen på 2 km. 4. pladsen på 3 km. og 10. pladsen på 1500 m. Ialt 8 klubplaceringer på listen over alle tiders bedste.

 

Til AFFs 75 års jubilæumsbog fortæller Erik, at han stadig er motionsløber. Det så ellers skidt ud en overgang, for i en firmafodboldkamp midt i 60’erne fik han knust et fodled. Han kom dog igang igen med at løbe, da motionsbølgen ramte Danmark i 70’erne. Det resulterede bl. a. i to 1. pladser i aldersgruppen 60 år i Limfjordsløbet 1975 og 1976. Det sidste løb, jeg har fundet, var fra 1989, hvor han på Hvidovre Stadion vandt 800 m. løb ved veteran DM. Han var da 74 år.

Selv mener han, at han har omkring 80 mesterskaber inklusive veteranmesterskaber. Han var 8 gange på landsholdet i atletik. Alt dette førte til, at han i 80’erne blev æresmedlem i AFF og i 2000 blev han hyldet med Dansk Atletik forbunds belønningsmedalje.

 

Desværre fik han ikke lang tid til at glæde sig over medaljen. Han døde i 2001 efter mere end 70 års medlemsskab i AFF.