Graham Lockey AaB og Aalborg Golfklub

Der var i sjælden grad sandhed i det gamle ord, den enes død, den andens brød, da den engelske innerwing William Graham Lockey debuterede for AaB. Få dage forinden havde AaB nemlig oplevet en af de sorteste dage i klubbens brogede historie, da den 43 årige bogtrykker Oskar Jørgensen pludselig var død af et hjertetilfælde. Oskar Jørgensen var, trods alderen, landets bedste kricketspiller og tidligere førsteholdsspiller i fodbold. Samtidig havde han været en del af AaB, siden han som 12-årig havde fået specielt kricketafdelingens medlemmer til at spærre øjnene op over det åbenlyse talent, den lille knægt besad.

 

Oskar Jørgensens død var et stort tab for klubben i særdeleshed og sporten i Danmark i almindelighed. Oskar Jørgensen blev begravet den 24. august 1934 klokken 14, og en time senere løb AaB’s udvalgte 11 på banen til sæsonpremiere i den jyske mesterrække med englænderen Graham Lockey som debutant.

Starten i Aalborg

Den sensommerdag blev AaB vendt på hovedet, da den statelige, lidt arrogante 25 år gammel englænder trådte ind på scenen. Han løftede arven efter Oskar Jørgensen og blev et nyt samlingspunkt. Han var en fremragende kricketspiller, men modsat Oskar Jørgensen var han først og fremmest fodboldspiller. På fodboldholdet blev han nærmest the missing link. Han kom til at spille venstre innerwing, hvilket vil sige en ren 10’er, og hans ankomst gav nyt liv til de efterhånden veltjente veteraner, Søren Andersen, Axel Villadsen og Verner Hedegaard, der ellers huserede i det 5-mands angreb, der karakteriserede de danske fodboldklubber i 30’erne.

 

Lockey var ren amatør, og det var lidt af en tilfældighed, at han endte i Aalborg. Grunden var naturligvis en ung dame, Esther Vagner fra Århs, der havde fordrejet hovedet på reklamemanden. De havde mødt hinanden, da Lockey havde været med sin klub Fulham i Danmark i 1933 og spillede i Århus.

Graham Lockey var efter endt højskoleophold blevet ansat hos den engelske bilgigant, Daimler, i reklameafdelingen, og her tog han de første skridt i en verden, der skulle udvikle sig eksplosivt i tiden fremover. Det kunne Lockey umuligt vide, men hans fascination af branchen, drev ham til at starte en reklamevirksomhed, og det blev i Aalborg sammen med århuspigen, Esther.

Sammen med fem medarbejdere gik de i gang og efter en lang række slidsomme år, fik de udviklet virksomheden, således, at den ved Lockeys 60 års fødselsdag i 1969 bestod af seks afdelinger.

Foruden Aalborg havde Lockey bl. a.  filialer i Odense, København, Stockholm og Malmø, ikke mindre end 225 ansatte, samt en omsætning på 85 mio. I dagens kroner kan det oversættes til ca. en milliard.

Uddannelse i England

Før det kom så langt, måtte Lockey rejse hjem til England for at lade sig uddanne yderligere. Det skete kort efter etableringen i Aalborg i foråret og sommeren 1935. Han forlod Aalborg i starten af april, og var stærkt savnet på fodboldholdet. Han var først tilbage på AaB’s hold i starten af september 1935, og var nu parat til at videreudvikle sig som selvstændig i Aalborg. 

Som et kuriosum kan nævnes, at manden, der overtog 10’eren på AaB’s bedste hold, var den unge journalistelev på Aalborg Amtstidende, Carl Ettrup. Ettrup blev senere chef for Radioavisens sportsnyheder, og på mange måder en fornyer af sportsreportagen. Ettrup fik dog elendig kritik af sine sportsjournalistkolleger for sit fodboldspil, og på trods af at resultaterne ikke bar synderlig præg af, at det unge talent afløste den rutinerede stjerne, tog Ettrup konsekvensen, og meldte sig ind i Chang i stedet for AaB, hvilket blev en fremragende gevinst for de sortstribede.

 

Udviklingen af reklamebureauet

Lockeys reklamebureau var lige, hvad det aalborgensiske erhvervsliv tørstede efter. Alle, der var noget, brugte det meget anerkendte bureau. Man ville gerne samarbejde med den Danmarksberømte fodboldspiller, og i årene fremover kunne man desuden købe sine egne Lockeyfodboldstøvler. Utroligt nok slap Lockey helskindet gennem de mange transaktioner, der ganske tydeligt havde rod i hans popularitet i fodboldsporten, men amatørbegreberne blev ikke krænket, hvilket sagtens kunne tænkes. Reglerne for sammenblanding af penge og sport var meget restriktive i datidens Danmark.

Op gennem årene udviklede reklamebureauet sig, og det betød, at Lockey indledte samarbejde med brødrene Hans og Svend Mejlhede, begge fremragende AaB navne, der huserede i krigens tid og frem til starten af 50’erne, og en tid var Hans Mejlhede chef i en afdeling i Randers.

 

 

Tredjeplads i 1. division

Den sportslige kulmination, når man taler fodbold, kom for William Graham Lockey i 1936, hvor AaB vandt bronze i landsturneringen, der bestod af 10 hold, der mødte hinanden en gang om året. Der var yderligere markant tilgang til AaB-truppen, idet holdet modtog indmeldelse fra den nyuddannet advokat med rod i Brønderslev, Svend Sanvig, som centerhalf. Sanvig havde spillet for AB under sin uddannelse i København og havde spillet en enkelt landskamp, endda som anfører, og de to markante tilgange, Lockey og Sanvig, bragte en tredjeplads til AaB i 1936, hvilket var en tangering af det bedste jyske resultat nogensinde. Resultatet kom hjem efter et fremragende forår med tre sejre og en uafgjort. Tredjepladsen skulle først blive overgået i 1995, da AaB blev dansk mester, men den blev tangeret i 1969.

William Graham Lokey fortsatte som aktiv fodboldspiller til juni 1941, hvor han spillede sin sidste kamp for AaB. Det blev til en sejr over Randers Freja på 1-0 i krigsturneingen. Lockey skabte, uden at vide det, et større problem for den senere AaB-formand Dahl Engelbrechtsen. Det skyldtes, at AaB ikke førte kampstatistik i den tidlige periode. Derfor endte Lockey på 98 kampe for AaB. Han er dog den udlænding, der har spillet flest kampe for AaB.

Unøjagtigt kamptal

Da AaB flere år senere, ved 75 års jubilæet i 1960, gik tilbage i annalerne og konstruerede kamptallene, der ikke var statistikført på spilletidspunktet, gik det op for ledelsen, at klubbens største navn og mest profilerede person gennem de første 75 år, ikke var på listen over de spillere, der kunne modtage 100-kampsnålen, der blev indstiftet i forbindelse med jubilæet. I 1960 var det komplet umuligt, at Lockey ikke skulle have hæderen sammen med de andre koryfæer, så Dahl Engelbrechtsen fraveg alle principper, og accepterede, at Lockeys kamptal uretmæssigt blev opjusteret. Den “forbrydelse” har ganske givet ikke passet den estimerede leder, og den retfærdiggøres kun i nogen grad af, at den blev begået uden egen vinding. At det ikke har været en let beslutning for AaB’s ledelse, kan tydeligt ses af, at da Heini Hald, landsholdspiller, og altid AaB’er, nogle få år senere bebudede et klubskifte til Randers Freja med 199 kampe på cv’et, blev han omgående sat af holdet. Dahl Engelbrechtsen ønskede ikke, at den på alle måder kvalificerede Heini Hald skulle have sin kamp nr. 200 for AaB. Et andet koryfæ, Ole Søndrgaard endte også på 199 kampe, på grund af en intern karantæne, men heller ikke her blev der fiflet med tallene. I dag er Lockeys kamptal i AaB ført tilbage til 98. Antallet er tydeligt markeret i rapporten fra 1960, der findes på Idrætshistorisk Samling, og der er foretaget fintælling, der bekræfter tallet 98.

Lockey var desuden et skattet medlem af Aalborg Golf Klub, og han fik et dansk mesterskab i hulspil samt masser af andre fremragende resultater. I en periode var han britisk konsul i Danmark.

 

Reklamebureauet indgik i en større fusion i 1973, mens oliekrisen rasede i Danmark. Lockey forlod Aalborg og flyttede til København.